Birgit's Website (Constantly updated)

 

Global Vaskedag

 
Solen stråler fra vilden sky
I dag er det vaskedag på ny
Tøjklemmer i alskens farver
Made in China
Danser
På rad og række
På snore.

 Vindpust nipper til
Indisk silkeskjorte
Kinas tyndbenede klemmer
Bøjer sig for Nordens vinde
Slipper deres greb
Og skjorten er –
Borte med blæsten.

 
© Birgit Talmon

==========================


Løsladt?

  Med behørigt triste miner
Bøjer hoveder sig
Imod hendes
Blomsterprydede
Jordiske kammer
Mens jeg undertrykker
Et dybt draget suk
Som søger at vælde op
Næret af en
Lettelsens underfundige kraft.

 
...Gad vide om
Sølle tre alen under jorden
Indebærer styrken
Som vitterligt
Sætter mig fri.

    © Birgit Talmon

=============================


Det underlige skum

 
Dømt
Trasker jeg op ad trappen
Smutter ind under dynen
Til bamse,
Min egen kære Teddy
Holder ham i hånden
Langt ind i natten.

 
Den der underlige
Pebermyntesmag
Så skarp på min tunge
Tog næsten vejret fra mig;
"Børst nu alle bisserne,
men slug ikke skummet, skat"
Kvidrede mor, igen og igen.

 
Munden fuld af skum
Og en dråbe gled ned i min mave
Så nu - er det vel slut
Må være så godt som død!

 
Kære Gud
Ske din vilje
Men lad mig alligevel
blive
Tag mig ikke
Langt, langt bort herfra
Bedrøv ikke min mor og far,
Amen.

-

Hva' ...?
Det er vist mor
Der kærtegner min kind
Og selv om jeg
Slet ikke hedder Hans
Nynner hun den der med
"Op lille Hans
Op og gå i skole".

 
Tænk! Jeg skal i skole
Er altså i live
Og kan smile
Over hele femøren
Og fare ud ad døren.

 
Senere fortæller jeg far
Hvor skide bange jeg var.

 
©Birgit Talmon

==============================

 

Huskeditnavn

Et ansigt – dets navn
En livløs klat
Pladask på min tungespids
Nægter at tage form.

 
Fisketuren går igang
Blandt de små, grå celler.

Dette, naturens uheld,
Må tackles,
Dette navn
Må stables på benene
Mens vi stadig
Står ansigt til ansigt.

 
 © Birgit Talmon

 ~~~~~~~~~~~~~~

 Et vist smil

 
Der er så stille
Under din dundyne
Nu da dine
Go'morgenvinde
Har lagt sig
Og jeg aldrig igen
Skal se dit åsyn levende,
Ikke skifte vand på
Søndagsgebisset
Der li'som griner
Omridsforladt
Derhenne fra
Glasset
 På natbordet
Mens klumpen
I halsen og jeg
Vipper her
På kanten
Af en tilværelse
Uden dig.

  
© Birgit Talmon

 *******************

Hjemkomst

 Rosen
På sin høje, stolte stilk
Byder mig velkommen
Fra sin vase;
Dybrød og smuk
Er den.

Når hvirvelvinde
Nu og da truer
Er roser dyrebare
For os begge
Og prisen,
Prisen værd
Når blot, min kære
Byttepenge klirrer
Lifligt igen og igen
Indtil pungen
Med fryd
Er gansk tømt
Og også jeg
Er mættet.  

 

© Birgit Talmon

==================================



Kokke søges

En vis hr. H

med lille sort snotfanger 

og ustyrlig trang 

trakterede så meget af verden

han magtede

efter opskrift aldrig før smagt.

 

Mundfuld efter mundfuld

tyggedes måbende

på disse sirenehylende særheder

indtil opkastene sejrede.

 

Hr. Hitler-afarter 

fanebærende - kasketter

                       kafia / kalotter

                     - sorte / hvide

                       barhovede / barfodede

tropper atter og atter

op på verdens arena

for uden pardon 

at lægge de ‘andres’

livets ret

på huggeblokken.

  

kokke søges

som bespiser efter opskrift

fordøjelig i fordragelighed

mand og mand imellem.    

 

© Birgit Talmon,  1999


=======================


Gift

 
Kroppen drænet af livets tand
Springer dit væsens skrubtudser

 Af gammel vane
 For lårmusklers fulde kraft
 Immervæk fra din tandløse mund
 Selv i denne
 Din sene stund.

 
©Birgit Talmon, 1999

====================================


BYLD

 
I mine hænder
En sart byld
Arv fra dig
Din skyld?

Holde den varsomt

Ikke trykke
Ikke lave buler
Tør ikke se
Hvad den skjuler.

 Jeg ved
Jeg må prikke hul
Pirke, kigge ind i dens skjul
Lade materiet forløse
 - Fri mine hænder
Så jeg igen
Kan omfavne livet.

 
©Birgit Talmon

 ============================

Gud…

Ske tak og lov

For, såvel som himmel og jord,
At ha’ skabt vejr og vind
Thi således
Har vi to - i snævre vendinger
Endnu rigtig noget at snakke om
- Med hinanden.

 
© Birgit Talmon, 1998

================================

Fodspor

 
Alt for afsides
Ligger gyldne middelveje
Lovpriste, men sporløse hen
Mens der tovtrækkes på hovedvejen.

 
Middelveje må skam gerne betrædes
Specielt i ørkesløse øjeblikke.

 
Bizarre stoltheders vægring
Spænder dog ben for fod
Slår bommen ned
For tålmods lindring.

 © Birgit Talmon, 1999

============================

Mellemøstlig Mors Lykke

Bløde som nyfødte muldvarper
Og duftende rene
Ta'r sokkerne afsted.

Uldne og grå smyger de sig blindt
I støvlernes mørke
Om gårdsdagens små tæer
Som alt for hurtigt
Blev værnepligtige.

Stive af strabadsers sved
Fra debatten i medfødte slagmarker
Vender de tilbage
For løsslupne atter at sprede
En lettelsens dunst i hendes stuer.

Stille jubel sanser hun
Ved den velkendte riven i næsen
For kun den levende
Har jo sure tæer.



© Birgit Talmon
09/07/89

================

For mig var det hebraisk

Blyant
2H den foretrukne styrke
4B ret så selvsikker endnu
- alt for sort på hvidt
til vakkelvornheden.

Denne tryllestav i hånd
bakser jeg mig duknakket
hen ad linierne fra højre til venstre
fem stavefejl i firstavelses ord
en almindelig foreteelse
som viskelæder bøder på.

Fordybet i mit forehavende
mærker jeg ikke dagen eller måske året
forløsningen indtræffer
da blyant endelig tipper i blyets favør
og arabicum delvist går på efterløn.

Selvrespekten genoprejst
klækker jeg ud af frustrationen
ryster momentale analfabetisme af mig
kan endog stave til den - baglæns
på nuerhvervede tungemål
ikke længere
Hebraisk for mig.



© Birgit Talmon

=====================
FORSKRIFTER


Du solsorte bejler
for fulde frugter gynger du tungt
blandt havens forårsnøgne grene.

Naturens forskrifter i krop
trutter du gulnæbbet i vilden sky
efter hende hos hvem
dine frugters saft skal forvandles
til morgendagens bevingede små.

Naturens forskrifter i krop
snorkes herinde i vilden sky
hvor gren blev til gyngestol
da gårdsdagens små fløj af rede.



© Birgit Talmon
=======================
FRI MIG

Her på din tærskel
endnu ikke helt flyvefærdig
hankende op
i mit livs pakkenelliker
beder jeg stumt
dit mødrende blik:

fri mig
fra samvittighedens
nedarvede nag
og frels mig
fra det onde derude


idet jeg nu vover skridtet herfra.

Lad dine spørgende øjne
hvile på det i mig
som trofast forbliver hos dig
så dørstolper ikke
betyder tomrum


- jeg skal jo videre.



© Birgit Talmon
======================
HYPOTESE


Er jeg den,
Min egen kære,
Som blir alene tilbage
På madrassen
Driver jeg utvivlsomt
Ankerløst omkring
På dette mit
Nye, enorme
Territorium.

Og alligevel -
Jeg tror sørme
At jeg afbestiller
Avisen og alsken
Abonnementer
Før gamle (for-)skrifter
Slører
Fremtidig ind- og udsigt
Før udvidede terræn kuperes
Af nyerhvervede status.


© Birgit Talmon
1999
========================
LIVETS DRAM

Li'som et trin lavere
For hver gang, syntes det,
Kasketten skudt om i nakken
De helt rigtige slagord i mund
For ungdommen
Bør jo dog opdrages
Ha' lidt tørt på nu og da,
Mente han uden pardon.

- ja, så tørt
At hendes elskede kuld
Hastede bort
Tørstende
Efter en livets dram
Andetsteds.

Dog-
Her ved aftensmaden
For de to
Blandt fem stole
Kan hun stadig
Bane sig vej
Mellem rynker og revselser
Se ham fra dengang
Endnu føle ham
Imod sine hænder;

                               ...elsker ham endnu?
                   ...elsker hende ej mere?


© Birgit Talmon
Efterår/1997
======================
MIG - I MIN NØDDESKAL

Fra Julens glans og glimmer
Til Påskens usyrede brød
Vandrede jeg
Til dig, min mand,
- Et gigantisk skridt
Som efterlod mig
Strandet midtvejs.



© Birgit Talmon
Autumn/08
======================

DENNE RYTME

Endnu en morgenstund
Knejser vi højt
På vor stoltheds tinde
Udsigten klart sløret
Af stridens dønninger.

Kære skat
La' os dog kravle ned
Vi fryser jo begge heroppe
I disse kolde modgange.

Jeg rækker dig min hånd
Og du mig din
Så vi atter rigtig kan elske
I en genfødt varme

- indtil næste
Tindebestigning.


© Birgit Talmon
======================